Aktivitetsklubber

Givende oplevelser i trygt selskab

Udflugter i naturen, film i biografen eller kaffe på den nærmeste cafe. I aktivitetsklubben mødes frivillige, hjemløse og socialt udsatte til fælles oplevelser. Hvor turen går hen, er op til deltagerne. Vi sørger for billetter til transport og entre, så alle kan være med, og byde ind med dét, som dagsformen tillader. Oplevelserne sker i et inkluderende og fordomsfrit rum, hvor man kan tage del i samtalerne eller bare nyde selskabet.

De mennesker der kommer på et behandlingstilbud har taget det første skridt på vejen ud af rusmidler, og som frivillig i aktivitetsklubben, er du en vigtig del af denne gode vej. Som frivillig i en aktivitetsklub er du med til at skabe et fællesskab for mennesker, der på ofte kæmper med ensomhed i hverdagen.

Hvad skal du lave som frivillig på et behandlingstilbud?

Som frivillig bliver du en del af en fast gruppe af frivillige og deltagere fra en af behandlingstilbuddene, der mødes én gang om ugen og laver sociale aktiviteter sammen. I kan tage på museer, på Cafe, en tur i Frederiksberg Have eller andre sjove aktiviteter sammen. Formålet med de fælles aktiviteter er at give brugere fra tilbuddene gode oplevelser i hverdagen, ved at støtte dem i at benytte byrummet og give dem mulighed for at lave sociale aktiviteter udenfor stofbrugsmiljøet.

Hvad siger de andre frivillige?

En af vores frivillige fortæller: “Jeg er frivillig i aktivitetsklubben på rusmiddelscenteret, fordi jeg gerne vil være noget for andre mennesker, der føler sig ensomme, for det bør ingen være. Samtidig er både borgere og personale på rusmiddelcentret super søde, og jeg går altid derfra med højt humør.”

Hvem møder du i aktivitetsklubberne?

Aktivitetsklubberne er et samarbejde med Rusmiddelbehandling København, hvor borgere i rusmiddelbehandling kan komme og få en kop kaffe eller snak med det pædagogiske personale. Det pædagogiske personale støtter op om aktivitetsklubberne, og som frivillig kan du altid få sparring og støtte fra personalet.

Aktivitetsklubber i København:
Dagcenter Stæren: tirsdage fra kl. 13.00
Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé: torsdage fra kl. 12.00
Udover dette, skal vi også til at starte op en helt ny aktivitetsklub
Vi forventer, at du:
er stabil, tålmodig og møder brugerne i øjenhøjde.
har lyst og tid til at engagere dig i det frivillige arbejde i minimum 6 måneder.
brænder for at arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
ønsker at indgå i et positivt samarbejde med de andre frivillige, personalet på behandlingstilbuddet og sekretariatet i WeShelter.

Du behøver ikke have en bestemt uddannelse eller baggrund for at være frivillig i aktivitetsklubberne.

Vi tilbyder dig:
Et spændende frivilligjob, hvor du gør en konkret forskel for udsatte mennesker, der gerne vil være med i et socialt fællesskab.
Stor mulighed for at præge aktivitetsklubben.
Et fællesskab med andre engagerede frivillige – vi er over 200 frivillige i alt i WeShelter – og løbende sparring på dit frivillige arbejde – vi støtter dig altid som frivillig i WeShelter.
Et indblik i det sociale arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
Obligatorisk introkursus, der klæder dig på til dit frivillige arbejde og opkvalificerende fyraftensmøder om fx misbrug og hjemløshed.
Dokumentation for dit frivillige arbejde efter et år.
Nysgerrig eller interesseret?

Bliv frivillig

Eller send os en mail

Skriv lidt om dig selv, din baggrund og ikke mindst din motivation for at blive frivillig i en aktivitetsklub.
Skriv til lb@weshelter.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Støt hjemløse i Danmark

Giv hjemløse et værdigt liv.