Herberget Kollegiet søger ny souschef

Da herberget Kollegiet Gl. Køge Landevejs souschef har fået et andet job, søger Kollegiet en ny souschef fra 1. maj 2026.

Hvis du er typen, som både vil beskæftige dig med daglig personaleledelse og samtidig have det strategiske blik, og du i forvejen har ledererfaring, kan denne stilling være noget for dig.

Kollegiet Gl. Køge Landevej er et selvejende tilbud, som driver et herberg med 74 pladser kun for mænd (SEL § 110) samt et midlertidigt botilbud med 23 pladser for både mænd og kvinder (SEL § 107). Kollegiet har driftsaftale med Københavns Kommune og er en del af WeShelter. Målgruppen er borgere i hjemløshed og socialt udsatte, ofte med rusmiddelforbrug eller andre komplekse udfordringer.

Opgaven som souschef vil være at fungere som daglig leder for de to tilbud i tæt samarbejde med forstanderen og de to faglige koordinatorer, der er tilknyttet henholdsvis herberget og det midlertidige botilbud. Begge tilbud arbejder med beboeren i centrum og ud fra Kollegiets værdier: Tillid, ansvar, tryghed og åbenhed.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig ledelse af personalet
  • Vagtplanlægning, håndtering af sygemeldinger, indkaldelse af vikarer m.m.
  • Fokus på kerneopgaven, herunder dokumentation
  • Daglig sparring og tilgængelighed for samtaler med medarbejdere
  • At være understøttende og nysgerrig på opgaveløsningen
  • Prioritering af opgaver sammen med de faglige koordinatorer og understøttelse af deres daglige arbejde
  • Fokus på snitflader og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Udvikling af de to tilbud i samarbejde med forstanderen
  • Deltagelse i ledermøder i Københavns Kommune sammen med forstanderen samt fagmøder på henholdsvis § 107 og § 110-området

Det forventes af dig:

  • At du har ledererfaring og diplom i ledelse eller er i gang med en lederuddannelse
  • At du er uddannet pædagog eller socialrådgiver
  • At du har kendskab til udsatteområdet
  • At du er struktureret
  • At du er fleksibel og nysgerrig i dit ledelsesrum
  • At du har en anerkendende tilgang
  • At du kan bevare overblikket – også i pressede situationer
  • At du ser flere perspektiver
  • At du har en understøttende tilgang

Hos Kollegiet får du en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor det, der giver mening, er muligt. Kollegiet vægter tryghed i en kaotisk hverdag samt understøttende fællesskaber i form af netværkstilbud, sport, aktiviteter og mad som et tredje fælles. Kollegiet er desuden en lys og blomstrende arbejdsplads, som ligger tæt på Hvidovre Strandpark og Valbyparken.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt uden fast ydre arbejdstid, primært i dagtimerne mandag til fredag, dog med behov for fleksibilitet. Souschefen skal være telefonisk til rådighed hver anden weekend og i aftentimerne.

Kollegiet har adresse på Gammel Køge Landevej 137, tæt på centrum af Valby, med gode forbindelser til både tog og bus samt gode parkeringsforhold.

I forbindelse med ansættelsesproceduren vil kandidater, der går videre til anden samtale, skulle løse en case samt gennemføre en personlighedsprofil.

  • 1. samtale: 6 marts 2026
  • 2. samtale: 23. marts 2026
  • Stillingen ønskes besat: 1. maj 2026
  • Ansøgningsfrist: 2. marts 2026