Ole

“Der er sgu ikke noget, som kan slå mig ud”

Ole har overlevet 18 år i hjemløshed. I dag er han 69 år og har endelig fået sit eget hjem.   

Allerede som ung knægt begyndte Ole at drikke. Alkoholen forfulgte ham i årtier og har kostet ham dyrt.

“Jeg har sovet på bænke og i opgange. Det var ikke noget værd.” 

Men for 14 år siden sagde Ole stop – før det var for sent.

“Behandlingen reddede mit liv. Hvis jeg ikke var kommet der, så havde jeg været død i dag.” 

Efter mange år på herberg, bor Ole i dag i sin egen lejlighed i Valby. Men det har ikke været let at flytte væk fra herberget og fællesskabet.

Da jeg flyttede i egen lejlighed, så flyttede ensomheden også med. Jeg var vant til altid at have mennesker omkring mig, og pludselig sad jeg bare alene.

Ole

Vil du give hjemløse ældre et værdigt liv?

Et værdigt ældreliv

Ingen ældre skal leve i hjemløshed

De sidste 10 år er antallet af ældre, der lever i hjemløshed, mere end fordoblet. Mange kæmper med fysisk og psykisk sygdom, og har mistet kontakten med deres familie.

I WeShelter støtter vi hjemløse ældre i overgangen mellem herberget og et nyt hjem. Vi tilbyder et fællesskab, der bryder med ensomheden, giver dem et håb om en fremtid, de tør tro på.

Støt nu og giv hjemløse ældre et værdigt liv.