Publikationer

Dyk ned i Missionens publikationer

Her finder du vores årlige Magasin Hjemløs, rapporter og andre udgivelser.
Magasinet Hjemløs

WeShelters magasin fortæller om livet på kanten af samfundet og udkommer én gang om året.

Hjemløs 2025

I magasinet kan du blandt andet møde Poul, som levede et liv som de fleste, fyldt med familie, fritidsaktiviteter og arbejde. Men på få år mistede han alt og blev hjemløs i en alder af 66 år. I dag bor han på WeShelters herberg Kollegiet Gammel Køge landevej, hvor han med små skridt bygger sit liv op igen.  

Og så kan du ikke blot læse om, men også lytte til WeShelters nye podcastserie ‘Hvor bor bedste?’ Her kan du få Oles, Connies, Jacobs, Heidis, Annettes og Khidirs stemme i øret, som modigt og ærligt fortæller om deres liv, udfordringer og håb for fremtiden.

Hjemløs 2024

I årets magasin fortæller vi om, hvordan frivillige og medarbejdere i WeShelter hver dag rækker hånden frem til hjemløse og udsatte mennesker, for at invitere dem indenfor i nye fællesskaber og ud af ensomhed, psykisk mistrivsel og hjemløshed. Mød blandt andre Benny, som efter syv år i hjemløshed endelig har fået sit eget hjem. Du kan også møde det unge fodboldtalent Osman, som bor på WeShelters herberg Kollegiet på Gl. Køge Landevej.

Støt hjemløse i Danmark

Giv hjemløse et værdigt liv.