Hvilken betydning har frivillighed og sociale relationer, når mennesker går fra hjemløshed til at skulle skabe et godt liv i egen bolig? Hvilken særlig rolle kan civilsamfundet spille sammen med kommuner? Og hvad kan vi lære, når forskning og praksis udvikler løsninger sammen?
Sæt stort kryds i kalenderen tirsdag den 19. januar, hvor Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og WeShelter inviterer til gratis konference.
Her kan du blandt andet høre mere om vores fælles forsknings- og udviklingsprojekt om, hvordan frivillighed og fællesskaber kan styrke Housing First-indsatsen og understøtte mennesker i hjemløshed i overgangen til og fastholdelsen af egen bolig.
📅 19. januar 2027 kl. 9.00–15.30
📍 Bygning 6.2, lokale 06.2-023, Roskilde Universitet
Tilmeld dig via linket her: events.ruc.dk/housingfirstkonference
Forsknings- og udviklingsprojektet “Integration af frivillighed i den kommunale Housing First-indsats” er støttet af VELUX FONDENs HUMpraxis-program.



