Når politikere vil optimere herbergsområdet gennem udbudsmodeller, mister de blik for, at hjælpen bør følge de udsatte – det skaber nemlig både utryghed blandt hjemløse, men også for leverandørerne, skriver seks sociale tilbud.

Herbergerne gøres nu udbudspligtige – et område, hvor tryghed, kontinuitet og faglighed burde være i centrum, bliver underlagt en logik, hvor kontrakter og konkurrence får det sidste ord.

Måske vil den første udbudsrunde fastholde meget af den nuværende kapacitet, men bekymringen blandt leverandørerne er reel: Hvem tør starte eller udvikle et herberg, hvis gulvtæppet kan blive trukket væk efter seks år?

Hvordan fastholder man dygtige medarbejdere, når deres arbejdsplads risikerer at forsvinde, fordi en anden aktør “vandt retten” til at hjælpe hjemløse i næste udbud?