Thomas er 57 år og har en baggrund i finansverdenen. Da han og familien
vendte hjem til Danmark i 2017 efter 20 år i udlandet, begyndte han at lede
efter en måde at bruge sin tid, erfaring og kompetencer på mennesker, om
havde det svært.

Et opslag om frivillige økonomi- og gældsrådgivere for mennesker i hjemløshed og social udsathed fangede hans opmærksomhed. Her kunne han kombinere sin erfaring med økonomi og tal med ønsket om at gøre noget for andre. I dag har han været frivillig i WeShelter i snart ti år.

“Jeg havde brugt rigtig meget tid på at arbejde for mig selv og min familie. Og så havde jeg en følelse af, at tiden var kommet i mit eget liv, hvor jeg godt kunne tænke mig at være lidt mere for nogle andre. Da jeg så opslaget, var det en god kombination af noget, jeg troede, jeg kunne finde ud af: Noget med økonomi og tal og noget med mennesker.”

Da Thomas begyndte som rådgiver, var han nervøs. Økonomi er personligt, og rådgivningen kan få stor betydning for et andet menneskes liv. Ansvaret tyngede, men det gik op for Thomas, at den faglige del af det frivillige arbejde ikke fyldte så meget, som han troede.

En rådgivning varer som regel en time, og Thomas sidder typisk sammen med en anden rådgiver. Nogle har brug for hjælp til en enkelt sag. Andre kommer igen flere gange. Sammen åbner de e-Boks, lægger budget eller ringer til myndigheder og kreditorer.

Som frivillig er Thomas ikke myndighedsperson. Han skal ikke forvalte en offentlig pengekasse eller rapportere videre om den rådsøgendes økonomi. Det skaber tillid mellem Thomas og de rådsøgende, og det tydeliggør, hvem han er der for.

“Jeg er jo bare på den rådsøgendes side og vil bare sørge for, at han eller hun får det bedst mulige ud af rådgivningen og kommer så godt som muligt ud på den anden side.”

For mange af de mennesker, Thomas møder, fylder gælden meget. Nogle lever samtidig med andre komplekse sociale og psykiske udfordringer og har dårlige erfaringer med myndigheder. Her kan det første vigtige skridt være at få gjort økonomien konkret og
overskuelig.

“Det kan godt være, der kommer ti breve, men måske er det kun tre sager, fordi der bliver sendt breve hele tiden. Ofte finder den rådsøgende ud af, at de ikke skylder en million, men måske kun 350.000 kr. Og ja, det er mange penge, og selvfølgelig skal man tage sin gæld alvorligt. Men det skal ikke være sådan, at man ikke kan sove om natten. Og man skal ikke være flov over, at man skylder penge.”

Den afdramatisering er en vigtig del af Thomas’ måde at møde de rådsøgende på. Ikke for at gøre problemerne mindre, men for at gøre dem mulige at tale om.

“Hver eneste gang jeg møder en ny person, prøver jeg at afvæbne samtalen. Det kan være med en hyggelig bemærkning eller et smil, der gør, at det ikke er så alvorligt. Økonomi og gæld er selvfølgelig et alvorligt emne, men man kan godt prøve at tilgå det på en afslappet måde.”

Nogle gange er målet ikke at blive gældfri, men at kunne leve med gælden og samtidig betale husleje og andre faste udgifter. Andre gange lykkes det at finde en vej helt ud. For nylig afsluttede Thomas en sag, hvor en rådsøgende fik en ordning, der ændrede udsigterne markant.

Arbejdet har også ændret Thomas. I rådgivningen møder han mennesker, som han ellers næppe ville have lært at kende, og nogle af hans forestillinger om mennesker med gæld og om social udsathed er blevet udfordret.

“Det har helt klart rykket mig. Jeg synes altid, jeg har været en rimelig rummelig person, men det har virkeligrykket nogle forestillinger, jeg måske havde. Det er det der med at møde nogle mennesker, jeg ellers aldrig rigtig ville komme i kontakt med. Det har rykket mig menneskeligt – i hvordan jeg ser mennesker. Og jeg tænker, det giver mig lige så meget, som det giver dem, vi er i stand til at hjælpe.”

Han fremhæver også oplæringen, den løbende sparring og fællesskabet med de andre rådgivere. Nye frivillige står ikke alene med opgaven, og man behøver ikke kunne alt fra første dag.

“WeShelter er rigtig gode til at uddanne os. Vi snakker meget om den gode samtale og om, hvordan man møder mennesker. Vi bliver i det hele taget klædt godt på gennem løbende kurserog uddannelse.”

Thomas håber, at flere får lyst til at bruge deres tid og erfaring på samme måde. For ham hænger den konkrete hjælp til ét menneske ad gangen sammen med et større ønske om, hvordan vi møder mennesker i udsatte positioner.

“Jeg kunne godt tænke mig, at vi alle sammen var med til at skabe en lidt kærligere og blødere verden, hvor der er plads til mennesker, som på en eller anden måde er udsatte. Jeg synes, det er dér, vi som samfund skal sætte mest ind.”